H.K.H. Prinsesse Marie aflægger Cambodja et besøg
H.K.H. Prinsesse Marie vil sammen med generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen og organisationens lokale medarbejdere besøge en række af Folkekirkens Nødhjælps projekter i og omkring Cambodjas hovedstad Phnom Penh samt i provinserne Takeo og Kampong Chhnang.
På protektionsrejsen til Cambodja vil H.K.H. Prinsesse Marie få indblik i Folkekirkens Nødhjælps arbejde med fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og styrkelse af rettigheder i landet. Prinsessen vil blandt andet møde lokale landmænd, der er ramt af klimaforandringer og som i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at optimere brugen af naturressourcer. Prinsessen vil også møde udsatte børn, unge og deres familier, som gennem Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere hjælpes ud af fattigdom gennem korte og mellemlange uddannelsesforløb.
Prinsesse Maries rejse til Cambodja markerer Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum i 2022. Cambodja er samtidig det første land, som Prinsessen besøgte som protektor for organisationen for 10 år siden. Rejsen bliver således også et gensyn med en række partnere og projekter fra Prinsessens første rejse.
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Cambodja siden 1979, hvor organisationen i begyndelsen havde fokus på at støtte flygtningene i kølvandet på landets årtier lange borgerkrig. Fra 1997 har Folkekirkens Nødhjælp haft kontor i Phnom Penh, hvor organisationen sammen med 20 lokale partnere implementerer 31 projekter på tværs af landet.
Prinsesse Marie har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp siden 2011. Hendes Kongelige Højhed følger løbende med i organisationens arbejde, og Prinsessen har foruden Cambodja tidligere besøgt organisationens udviklings- og klimaindsatser i Etiopien, Myanmar og Uganda.
Læs nærmere her: H.K.H. Prinsesse Marie aflægger Cambodja et besøg
Besøg i Cambodja - dag 1
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte den 3.–7. april 2022 Cambodja sammen med Folkekirkens Nødhjælp.
Som protektor for organisationen besøger Prinsessen sammen med generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen og organisationens lokale medarbejdere en række af Folkekirkens Nødhjælps projekter i og omkring Cambodjas hovedstad Phnom Penh samt i provinserne Takeo og Kampong Chhnang.
Se nærmere på: Kongehuset.dk
Besøg i Cambodja - dag 2
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte den 3.–7. april 2022 Cambodja sammen med Folkekirkens Nødhjælp.
På besøgets anden dag besøgte Prinsessen blandt andet Folkekirkens Nødhjælps kontor i Phnom Penh, hvor Hendes Kongelige Højhed hørte organisationens lokalansatte fortælle om deres arbejde i Cambodja.
Se nærmere på: Kongehuset.dk
Besøg i Cambodja - dag 3
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte den 3.–7. april 2022 Cambodja sammen med Folkekirkens Nødhjælp.
På besøgets tredje dag oplevede Prinsessen en cambodjansk tradition, da Hendes Kongelige Højhed blev velsignet af en buddhistisk munk.
Se nærmere på: Kongehuset.dk
Besøg i Cambodja - dag 4
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte den 3.–7. april 2022 Cambodja sammen med Folkekirkens Nødhjælp.
På besøgets fjerde dag besøgte Prinsessen provinsen Takeo i det sydlige Cambodja.
Se nærmere på: Kongehuset.dk
Besøg i Cambodja - dag 5
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte den 3.–7. april 2022 Cambodja sammen med Folkekirkens Nødhjælp.
På besøgets femte dag mødte Prinsessen en gruppe kvinder fra projektet ”Voices for Gender Equality”, som blandt andet arbejder for at fremme rettighederne for oprindelige folk, LGBTQ-personer samt kvinder, der har været udsat for vold.
Se nærmere på: Kongehuset.dk
Video fra Prinsesse Marie's besøg i Cambodja
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte den 3.–7. april 2022 Cambodja sammen med Folkekirkens Nødhjælp.
H.K.H. Prinsesse Marie besøgte sammen med generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen og organisationens lokale medarbejdere en række af Folkekirkens Nødhjælps projekter i og omkring Cambodjas hovedstad Phnom Penh samt i provinserne Takeo og Kampong Chhnang.
Lækkert Marie var ude og besøge Camodja