Danmissions cambodjanske samarbejdspartner PLCN er indstillet til FN-pris
printer
Danmissions cambodjanske samarbejdspartner, der arbejder for at beskytte Sydøstasiens sidste store stedsegrønne skov mod skovhugst, er indstillet til FN-pris.

I Cambodja er der store økonomiske interesser bag udnyttelsen af naturens ressourcer. Prey Lang skoven, der dækker et område på størrelse med Sjælland, er truet af illegal skovhugst. Plante- og dyreliv er truet og de mere end 200.000 cambodjanere, der er afhængige af skoven, er truet på deres eksistensgrundlag. Cambodjas regering sælger retten til skovhugst til industrifyrster, der fælder det værdifulde ædeltræ, som er meget eftertragtet mindst i Kina, men også i Vesten.

Derfor kæmper Danmission sammen med modige lokale, der er organiseret i græsrodsorganisationen Prey Lang Community Network (PLCN), for at bevare skoven. PLCN består af lokale folk – unge og ældre, mænd og kvinder, som trodser truslerne og tager på patrulje i skoven for at afsløre den illegale skovhugst. Nu er PLCN nomineret som kandidat til prisen Equator Prize 2015.

Danmission samarbejder med PLCN og uddanner organsationens medlemmer i, hvordan de kan beskytte skoven og kæmpe for deres rettigheder med ikkevoldelige metoder.

Equator Prize 2015 tildeles i alt 20 initiativer, der har fokus på lokale og indfødtes arbejde med innovative og bæredygtige miljøprojekter. Ud over en præmie på $10.000, vil vinderne også blive inviteret til at deltage i forskellige arrangementer og møder i forbindelse med COP21 – FN’s miljøtopmøde, der afholdes i Paris i december i år.

Læs nærmere på:
- Danmissions samarbejdspartner nomineret til fornem miljø-pris (Danmission)


Skrevetd.  23-06-2015 21:00 23/06-2015 21:00 720  Fremvisninger 720 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.