30 år med Hun Sen som premierminister
printer
I 1985 blev Hun Sen udnævnt til premierminister i Cambodja. Han var bare 32 år, og den bebrillede ungdomspolitiker blev dermed den yngste regeringsleder i verden.

Den politiske situation i landet var kaotisk; kort inden begik ultra-kommunisterne, De Røde Khmerer, folkemord, og derefter besatte Vietnam landet. Et kompromis mellem besættelsesmagten og stridende cambodjanske fraktioner betød, at valget faldt på den unge Hun Sen som landets leder.

Enevælde
Siden da har den i dag 62-årige leder enevældigt styret det sydøstasiatiske kongerige.Og det har han gjort ved hjælp af vold, afpresning, snyd, manipulation og trusler, lyder konklusionen i en ny rapport, som organisationen Human Rights Watch i dag udgiver i anledning af 30-års-jubilæet.

Hun Sen har bremset udviklingen
Premierministeren er samtidig formand for regeringspartiet Cambodian People´s Party, CPP.
Cambodja holder valg hvert fjerde år, og landets system bygger på en fransk demokrati-model, hvor alle borgere over 18 har ret til at stemme. Men systemet er korrupt, og tilpasset Hun Sen og eliten, står der i rapporten.

"Hun Sen har sikret straffrihed for eliten, og at det juridiske system er fuldt afhængigt af ham og hans parti," siger Phil Robertson.

Den manipulation har stået i vejen for landets udvikling, lyder kritikken. Der er sket enkle fremskridt, siger Robertson og peger blandt andet på Cambodjas voksende tekstil-industri, som et aktiv for landet. Men fremskridtene er sket på trods af Hun Sens regering, snarere end på grund af den, siger han.

"Cambodja burde være rigere og levestandarden burde være højere. Men på grund af korruption, og på grund af det system, som Hun Sen har skabt og i dag fastholder, så lever mange cambodjanere stadig i dyb fattigdom," forklarer han.

Beholder magten til han dør
Der er en voksende opposition til regeringen i Cambodja, og i hovedstaden Phnom Penh var der store og vedvarende demonstrationer ovenpå sidste valg i 2013. Men det tipper ikke magtbalancen - Hun Sen kommer til at sidde som premierminister i mange år endnu, vurderer Phil Robertson.

Læs nærmere på:
- Cambodjas stærke mand har jubilæum (DR Nyheder)
- 30 år med Hun Sen (U-landsnyt.dk)

Skrevetd.  14-01-2015 08:47 14/01-2015 08:47 1093  Fremvisninger 1093 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.