Røde Khmer-ledere får livstid for grusomheder
printer

To tidligere topfolk fra Cambodjas morderiske Røde Khmer-regime er torsdag blevet idømt fængselsstraffe på livstid for forbrydelser mod menneskeheden ved en FN-støttet domstol i det asiatiske land.

Det er første gang, at Røde Khmer-ledere er blevet straffet for de mange ulovligheder, der blev begået under regimet. De dømte var en del af inderkredsen omkring afdøde Pol Pot, der også gik under navnet "bror nummer et".

88-årige Nuon Chea, også kendt som "bror nummer to", og det tidligere statsoverhoved Khieu Saphan er ifølge dommen skyldige i blandt andet forbrydelser mod menneskeheden, politisk forfølgelse og andre "umenneskelige handlinger", lyder det fra dommer Nil Nonn.

De to vil ifølge deres advokater anke dommen, men sagens alvorlige omstændigheder gør, at de skal forblive fængslet, selvom sagen ankes.

Sagen har været genstand for stor opmærksomhed i Cambodja, hvor næsten en fjerdedel af befolkningen blev udslettet under De Røde Khmerer.

Læs nærmere på:
- Røde Khmer-ledere får livstid for grusomheder (Jyllands-Posten)
- Top Khmer Rouge leaders guilty of crimes against humanity (BBC)
- Top Khmer Rouge leaders found guilty of crimes against humanity, sentenced to life in prison (CNN)

Skrevetd.  07-08-2014 11:47 07/08-2014 11:47 1284  Fremvisninger 1284 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Admin d. 07 August 2014 12:02:38


  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.