Se indlæg
 Udskriv debat
Sensationelle fund i Cambodja omskriver historien
Admin
Det er meget sjældent, at arkæologiske fund decideret omskriver vores historie. Men det kommer til at ske efter den australske forsker Damian Evans' fabelagtige fund af kolossale, hidtil ukendte middelalderbyer omkring det berømte Angkor Wat-tempel i Cambodja, skriver flere medier.

Templet er verdens største religiøse monument, men forskerne har hidtil ikke for alvor kunnet finde den civilisation, der byggede templet. Det er nu sket: Med brug af banebrydende laser-teknologi har de australske forskere afsløret et enormt kompleks af middelalderbyer omkring Angkor Wat, skriver russiske RT og The Guardian.

Byerne er vurderet til at være mellem 900 og 1.400 år gamle; flere af dem er på størrelse med landets nuværende hovedstad, Phnom Penh, og det samlede omfang af byerne er så stort, at forskerne vurderer Khmer-kongerige til at have været verdens største i det 12. århundrede. Forskernes foreløbige resultater er publiceret i går i Journal of Archaeological Science, og Sydøstasiens førende arkæolog, professor Charles Higham fra University of Otago i New Zealand, betegner fundet som det mest forbløffende og opløftende, han nogensinde har læst.

Læs nærmere på:
- The Guardian
- RT
Med venlig hilsen

Admin @ Cambodja Portalen
www.cambodja-portalen.dk
 
Spring til debat: